Januar >> Februar >> Marts >> April >> Maj >> Juni >> Juli >> August >> September >> Oktober >> November >> December
Vinter og forårsarbejder i vinmarken.
Af Lars Hagerman
Vinterbeskæringen er en vigtig og arbejdsintens start på året i vinmarken. Ved vinterbeskæringen formes ikke kun årets, men også næste års vinstok. I princip kan vinterbeskæringen påbegyndes allerede efter at stokkene er gået i vintersøvn, det vil sige i slutningen af november/begyndelsen af december. Har en vinbonde 60.000 vinstokke kan det være nødvendigt at begynde tidligt, under vore mere beskedne danske forhold er det en fordel at vente. Vores problem er at vi har et omskifteligt vinterklima med milde perioder midt i vintern og derefter måske en meget kold periode som i 2005. Vinstokkene kan godt klare lave vintertemperaturer, tænk bare på hvor koldt det kan være i Centraleuropa. Stokkene har dog vanskeligt at overleve store temperatursving: fra + 10-15 og så pludselig ned til - 10- -15°C. En sådan varmeperiode i jan/feb ’vækker’ stokken, cellernes frostbeskyttelse forsvinder og når det så bliver koldt igen så er skaden allerede skeet. Rondo som dyrkes af mange ser ud til at være særligt følsom for svingende temperaturer. Hvis man derfor venter med at beskære er chancen større at større dele af stokken er rask. Frostskader sker fra skudspidserne og nedad mod stammen og har man allerede beskåret sin stok så fryser det fra toppen af det beskårne....
Jeg plejer at begynde ved månedskiftet februar/marts, afhængigt af vejret. I år begyndte jeg en uge ind i marts og jeg har aldrig før begyndt så sent. Man kan godt klippe i let frostvejr, men er temperaturen under – 3- -4 °C så skal man la vær fordi skuddene knækker altfor let og en beskadiget stok får nemt frostskader. Det er heller ikke særligt behageligt at beskære når det er koldt og blæsende (eller fugtigt og blæsende som det gerne er ved + 1- + 3 °C). Hvordan stokken beskæres afhænger af alder, stokafstand, sort, m.v. Jeg bruger dobbel Guyot-systemet på etablerede stokke, på unge stokke kun enkelt Guyot for at ikke overbelaste stokken. I år planter jeg endnu et stykke mark (stejl skråning) og her skal stokkene stå lidt tættere i rækkerne og beskæres efter enkel Guyot. I princip grovbeskærer jeg altid først, det vil sige jeg beskærer 2 gange, med gang nr 2 måske 2-3 uger efter grovbeskæringen. Senest midt i april bør alt være færdigt.
Grovbeskæring indebærer at alt undtagen 3 skud skæres væk, af disse tre skal to så bøjes ned til ståltråden, og den tredje er en reserve som efter midten af april blir skåret tilbage til 2 øjne. Disse to øjne skal så blive næste års to skud som bøjes ned til ståltråden næste år. At stokken bløder efter beskæringen spiller ikke nogen rolle, når jeg skriver dette (19 marts) er stokkene lige vågnet og begyndt at bløde.
Ved vinterbeskæringen drejer det sig om at komme så tæt på stammen som muligt og uden at stammen bliver højere for hvert år. Dette kan være vanskeligt, det er langt fra altid som stokken vil som vinbonden. Det underlætter meget om man lykkes forme stammen korrekt fra begyndelsen, det vil sige en lige stam af korrekt højde og tykkelse. Hvordan får man så det? Jo, det første år skal planten kun have et skud, dette skud er den blivende stam. Skudet skal vokse ret op, det skal have noget støtte sig til, f.eks en bambu/tonkinstok eller en pind af galvaniseret jern. Skuddet skal det første år helst blive 1.5 meter højt/langt. Hvis det bliver så højt og har tykkelse mindst som en blyant så kan stammen nå sin fulde højde (den nederste ståltråd, hos mig 60 cm over jord) ved den første vinterbeskæring. Hvis skuddet planteåret kun bliver 1 meter så skal det beskæres til lidt under stamhøjde, hvis det bliver mindre end 75 cm så skal det beskæres til 2-3 øjne og man starter forfra og danner stammen først det andet år. Hvis skuddet er mindre end 25 cm så riv planten op og plant en ny. Hvis stokken har vokset fint og beskæres så at stamhøjden er i orden, så skal de to øverste øjne udvikles til to skud. De andre øjne udvikler sig også til skud, men de ’stryges’ væk når de første bladspidser udvikler sig (BBCH 09).
Når grovbeskæringen er færdig hos mig, går jeg næsten direkte igang med formningen af dobbel/enkel Guyot. Hvor mange øjne man beholder på hver gren som bøjes ned til ståltråden afhænger af sort, række og planteafstand. Det er bedre at der er for få øjne end for mange. Udbyttet skal begrænses for at højne kvaliteten og man kan lige så godt begynde allerede ved beskæringen. Med et planteafstand på 1,3-1,5 m og rækkeafstand på 1,6 – 1,8 m så er ca 6-7 øjne på hver gren nogenlunde i orden. Det indebærer således 6-7 skud per gren og med en drueklase per skud så giver det maks 1,5 kilo per stok. Vel at merke på stokke som er mindst 4 år gamle og i år da alt er optimalt!
Dobbel/enkel Guyot kan laves på flere måder: som ’bueform’ (ty. Halbbogen) eller mere fladt langs ståltråden (ty. Flachbogen), eller noget midt emellem. Hvilket man vælger afhænger lidt af stamhøjden i forhold til ståltråden. Hvis stammen går op til eller lidt over ståltråden så er bueformen at foretrække, hvis stammen kun går til lidt under ståltråden så er mere fladt langs ståltråden at foretrække.
Det sker at en ældre stok ikke vokser med tilstrækkeligt lange skud for at tillade en ordentlig Guyot-beskæring. Man kan da vælge Cordon-beskæring, det vil sige sidste års skud beskæres til 2 øjne (klip lige under øje nr 3) så kan man måske næste år gå tilbage til Guyot igen.
Det er kolossale mængder der klippes væk. Det er næring til stokken som fjernes da de fleste vel fjerner fraklippet helt fra vinmarken. Fraklippet svarer til fjernelse af 10 – 20 kilo N, 4 – 8 kilo P og 15- 30 kilo K per hektar. Dette skal tilføres igen hvis ikke jorden i det lange løb skal udarmes.
Der er selvfølgelig også en del andet som skal klares i de tidligere forårsmåneder, f.eks vedligeholdelse af stolper og ståltråd. Har man metalstolper er vedligeholdelsen lig nul, har man træstolper indser man snart at metalstolper er at foretrække!
Og så er der jo alt i vineriet....... jo, der er nok at lave og det er dejligt at sæsonen er igang igen!