Januar >> Februar >> Marts >> April >> Maj >> Juni >> Juli >> August >> September >> Oktober >> November >> December
Lidt om vores vingård.
For 25 år siden købte vi et faldefærdigt husmandssted beliggende på en stor
grund på en bakketop i Græsted. Vi ville være selvforsynende. Og det blev vi.
Men grisene lugtede, fårene larmede, ræven åd gæssene, ænderne var dyre at fodre
op o.s.v. , så da vi for 6 år siden, kun havde hønsene tilbage og et pænt stykke
jord der skulle udnyttes, besluttede vi at dyrke vin.
Ræven kunne da ikke æde vinen. Det har siden vist sig, at kunne fuglene,
hvepsene og melduggen.
Vi begyndte med 5 rækker med 6 Rondo-planter i hver. Vi plantede dem en dejlig
juniaften og fejrede det med en flaske vin til maden.
Efter den første vinter var 10 af planterne gået ud.
” Heldigvis” viste det sig, at der var andre, der havde haft samme problem, så
vi fik nye planter kvit og frit.
Da vi nåede så langt med vores planter, at vi skulle beslutte os for en
opbindingsmetoden, blev vi uenige. Min mand ville have Dobbelt Guyot og jeg
ville have høj-Sylvoz .Vi diskuterede frem og tilbage og kompromiset blev, at de
første 2 rækker var mine og de 3 sidste min mands og det har vist sig at være en
interessant beslutning.
Forrige år var min mands rækker langt hurtigere end mine til at springe ud og så
i det hele taget meget bedre ud, men da det kom til høsten, var resultatet lige
godt for alle 5 rækker. Og sidste år da høsten var elendig, gav mine rækker
markant mere end min mands.
Et andet punkt vi har været uenige om, er bunddække eller ej. Min mand luger
sine rækker, medens jeg har plantet stauder under mine. Det kan godt være, at
jeg får lidt mindre udbytte, men jeg håber at slippe for at luge og at det
kommer til at se pænt ud.
Vi har siden hen udvidet vingården med endnu en række Rondo og 3 rækker Phoenix.
Hvidvinen er valgt alene ud fra den grund, at vi flere gange har været i Phoenix
i Arizona og holder af byen.
Vi har endnu ikke høstet på hvidvinen, men regner så småt med at begynde i år.
De nye rækker er alle opbundet i Dobbelt Guyot og pænt luget, men det er kun
fordi det hele ikke skal se for rodet ud.
Vi går ikke meget op i beskæring og opbinding. For os skal det være sjovt at
dyrke vin og ikke al for arbejdskrævende.
Vi er dog blevet mere interesserede i emnet. I sommers var vi på vintur i Ungarn
og vi har lige boet 4 dage på en vingård i Stellenbosh i Sydafrika. Vores
erfaring er, at man binder op og beskærer på mange forskellige måder. På
vingården i Stellenbosh bandt de overhovedet ikke Pinotagen op. Den lå hen ad
jorden. De kaldte den Bush-wine og mente, at vinen blev mere krydret af den
tætte kontakt med jorden. Vingården hed L´Avenir, og deres Pinotage har vundet
mange priser.
Bush-wine i Sydafrika.

Indtil nu har vi ikke haft megen held med
fremstillingen af vinen. Vi har lavet helt basale fejl, som
vi så har rettet næsten år. Året efter laver vi så nogle andre fejl. Vi skriver
op, hvad vi gør og hvad der skal ændres og vi får forhåbentligt ad åre lavet en
anstændig vin.
Vi har stor glæde af vores lokale erfagruppe og glæder os til møderne og vi
synes stadig, det er sjovt både at dyrke og lave vin, selv om resultaterne endnu
ikke har været noget at prale af.
Siden vi er begyndt med vinen, er vi også begyndt at holde bier. Min mands
bistade er et opstablingsstade og mit et trugstade.
Janne ( og Jens ) Aalborg